Big Buddha Phuket Helfigur forfra
Big Buddha Phuket Helfigur forfra

Allerede fra Karon ka man se bagsiden af den enorme  Big Buddha statue som er 45 m høj og når man er kommet til Chalong er der kun 7km. tilbage. Idet man kører op af vejen mod Big Buddha får man endnu et kig til dens venstre side på afstand. Og efter en del hårnålesving er man endelig kommet til toppen og sikke et syn med  den enorme statue som er beklædt med hvid burmesisk marmor mod den skyfrie blå blå himmel.

Da Buddha altid vender ansigtet mod øst er det bedst at komme om morgenen hvis man vil ha de bedste billeder forfra. Og udsigten heroppe fra er osse mageløs. På den ene side Chalong bugten mod syd med alle dagtursbådene og dykkerbådene og osse mod syd har man et andet vældigt populært udsigtspunkt Laem Promhthep  og mod vest Kata og Karon strandende. Man ka helt sikkert ta billeder her som gør et hvert postkort misundelig.

Det er osse meget populært at købe en klokke/bjælde med et hjerteformet metalblad i midten hvor man ka skrive sit navn eller navne med en blå tuschpen. Ideelt for romantikerne da man ka hænge dem op på en wire som går rundt om fundamentet til Big Buddhaen eller man ka hænge den op i et af træerne eller på et gelænder ved et af udsigtsstederne. De fås i flere størrelser og prislag og høres klinge i den lette brise på toppen.

Der er osse mulighed for at donere penge da Big Buddha statuen udelukkende er bygget ved hjælp af donationer. Inde under fundamentet er nogle søjler som blir beklædt med disse hvide burmesisk marmor stykker som folk køber og skriver deres navn på eller beskeder på. Der er flere andre Buddha statuer rundt om fundamentet, en for hver ugedag og en virkelig flot messingstatue som skinner i solen og er en fantastisk kontrast til den blå himmel.

Der er osse et overdækket område med billeder og information om tilblivelsen af Big Buddha statuen og de obligatoriske souvernir boder. Lidt sjovt var nogle plancher med pengesedler fra hele verden.  Nyd endelig en afkølet kokosnød på en af de fermt udskårne træbænke på vej tilbage til parkeringspladsen. Hvis I har mere tid til rådighed ligger Wat Chalong jo ikke langt herfra som er det største og vigtigste tempel i Phuket.